|
Ich habe immer einen Koffer in Berlin
Foredrag om vidunderbyen og vores naboland
Studie- og fagrejser
Berlin er rykket meget tæt på danskerne de seneste år. Jeg skaber kontakter mellem danskere og tyskere, så vi kan rykke endnu tættere sammen og erfare mere om vores 80 millioner naboer mod syd.
20 kommunikatører var med mig i Berlin i maj 2009, og i april 2010 var jeg arrangør og guide for en lille gruppe selverhvervende journalister og fotografer.
Jeg boede og arbejde som journalist 7 år i Berlin før, under og efter Berlinmuren faldt. Jeg har også boet og arbejdet som journalist i Køln og Hamborg.
Jeg kender og elsker Berlin og giver gerne tips og inside-viden videre til alle, der er interesserede i Berlin.
I okt-nov. 2009 lavede jeg udstillingen "Glances in Between - East and West" i Den Sorte Diamant i København med min kollega fotograf Ann-Christine Jansson.
Før, under og efter Murens fald i 1989 arbejdede jeg som journalist i Vestberlin.
Jeg var med, da miljøforkæmpere blev anholdt af Stasi i efteråret 1988, da de første modige østtyskere demonstrerede på Alexander Platz i maj 1989, og da Muren blev åbnet om aftenen den 9. november i Bornholmer Strasse.
Jeg levede i Berlin, da de to tyske nationer blev genforenet den 3. oktober 1990 og jeg var vidne til og rapporterede om den smertefulde proces det var, at bringe to helt forskellige tyske folk sammen.
Sommer 1989 sådan faldt Muren
Østtyskerne skulle samle al deres mod for at trodse det socialistiske lederskab i DDR. Hør om de modige mennesker, der afslørede miljøkatastrofer og duplikerede modstandsblade i en kælder. Og de andre østtyskere, der pakkede alt i deres Trabant og flygtede i sommeren 1989. en kvart million mennesker forlod DDR.
Kirkens rolle i revolutionen
I årevis før Berlinmurens fald spillede den protestantiske kirke i DDR en afgørende rolle. Præster over hele Østtyskland gav ly til og beskyttede de – i begyndelsen meget få – østtyskere, der vovede at trodse, kritisere og protestere imod regimet.
Der var i kirkens regi, at miljøaktivister, menneskerettighedsforkæmpere og fredsaktivister fik lokaler og arbejde med en lille løn, så de fik en grad af formelt arbejde og dermed et minimum af beskyttelse imod Stasi-overgreb.
| 
